Yoga og mig

Mit første møde med yoga var i 2010, hvor jeg meldte mig til et yogahold i Fredericia ved yogalærer Aase Søndergaard. Jeg mærkede nærmest med det samme, hvad yogaen kunne give mig. Som småbørnsmor blev yoga et ugentligt break, hvor de fysiske øvelser løsnede for spændinger i kroppen, samtidig med at jeg fik et mentalt break.

Siden mit første møde med yogaen har den i større eller mindre grad fyldt i mit liv. Jeg har nydt de mange timers yoga, og i 2016 startede jeg på Dansk Yogas yogalæreruddannelse. Det er en 2 årig yogalæreruddannelse, som jeg tog i Vejle. Uddannelsen er på 850 timer og i løbet af uddannelsen har jeg lært om anatomi, asanas (stillinger) herunder virkninger og hjælpemidler samt åndedrætsøvelser.