Hvad er yoga

Yoga stammer oprindeligt fra Indien, og kan spores ca. 5000 år tilbage i tiden. Ordet yoga kommer af ordet “yuj” fra det klassiske indiske sprog sanskrit og betyder at forene. Yoga er en forening af krop, sind og sjæl.

Du skal hverken kunne slå knuder på dig selv eller nå dine tæer for at gå til yoga. Hos Fredericia Yoga skal du ikke præstere. Du kommer som du er, og hjælpes til at tage udgangspunkt i kroppen. Jeg er uddannet i at kunne undervise med hensyn således at stillingerne tilpasses den enkelte krop.

Undervisningen tilpasses den enkelte hvad enten du er nybegynder eller øvet.

Der undervises i Hatha yoga. Hatha er en af yogaens oprindelige hovedgrene. I dag udspringer mange andre yogaformer fra Hatha, herunder Iyengar, Astanga og Bikram.

Hos Fredericia Yoga undervises små hold med højest 10 elever, så den enkelte bliver set.